Kreativ og Klassisk Strik

International Strikkedag
Lørdag d. 13. juni 2015

INTERNATIONAL STRIKKEDAG
World Wide Knit In Public Day.
For tredje år i træk har vi afholdt International Strikkedag, og i år blev det mindst lige så fantastisk som de tidligere år. Som vi plejer, var haven åben for alle strikkere fra kl. 10-16. Solen skinnede det meste af dagen, og vi fik kun et par enkelte dråber... men det slår ikke en strikker ud :-)  Der blev virkelig hygget og strikket, og både jer der kommer her rigtig tit og nye ansigter dukkede op i løbet af dagen - det var dejligt.
Kl. ca. 12 kom Magnus Rossen og spillede for os. Magnus er en dygtig ung musiker, der med sin guitar og sang løftede l
yden af strikkepindene, duften af kaffe og frokost i haven, op på et højere niveau. Det blev ren forkælelse af alle sanser. Så dejligt.
Vi havde sørget for kaffe, frugt og småkager, og da kl. blev 14 kom Lasse fra Karen Noe Design. Lasse fortalte os lidt om modeller, garner, spinding og farvning. Lasse havde medbragt en masse opstrikkede modeller, så der var rig mulighed for at se og prøve det hele.
Til sidst havde vi en lille lodtrækning, hvor Massør Susanne Wegener, Roskilde udloddede ½ times massage til 3 heldige vindere. Susanne er selv strikker, og ved alt om trætte strikke-arme. Hun udtrak selv vinderne dagen efter. Se mere om Susanne på www.etsundthelbred.dk.
Så, igen i år vil jeg sige jer alle sammen et stort TAK for en skøn dag. Det er jer der gør dagen til en dejlige oplevelse, og lørdag d. 13. juni var 50-60 personer igennem havelågen. Den store opbakning omkring arrangementet, jeres altid gode humør og strikkelyst spreder så meget glæde.